Kong Harald: - Bedre end forventet

Den norske konge bekræfter, at der venter en ny snak 

Offentliggjort

Kong Harald deltog tirsdag ved uddelingen af Kavliprisen i Oslo Konserthus.

Og her fortalte han ifølge norsk Se og Hør, adspurgt af NTB, om sine oplevelser i forbindelse med prinsesse Märtha Louises bryllup.

- Det var helt fantastisk. Det gik bedre, end jeg troede, det ville, lød svaret fra kongen.

Tid til en ny snak

Harald blev også spurgt, om han mener, det nu er på tide at tage en ny snak med Märtha Louise om aftalen mellem hende og kongehuset vedrørende brugen af hendes prinsessetitel.

Og det kunne kongen bekræfte.

- Det har vi jo allerede fortalt, svarede han.

Norske kong Harald

Efter brylluppet

Angiveligt med henvisning til, at kronprins Haakon udtalte sig om netop det emne under et besøg i Stavanger den 26. august.

- Nu er der først et bryllup, der skal gennemføres, og det glæder vi os til. Og så er det tid til at tale videre om aftalen og om, hvordan vi håndterer den, sagde kronprinsen ved den lejlighed. 

Powered by Labrador CMS