Kongehuset afslører børnenes skoler

Nu står det klart, hvor børnene skal starte i skole

Offentliggjort Sidst opdateret

Prins Christian begynder på Ordrup Gymnasium, mens prinsesse Isabella begynder på Ingrid Jespersens Gymnasieskole i stedet for Herlufsholm, oplyser Kongehuset.

- Efter Kronprinsfamiliens overvejelser i løbet af sommeren er der taget beslutning om det kommende skoleår, skriver kongehuset på Facebook.

Skulle på Herlufsholm

- I det nye skoleår starter Hans Kongelige Højhed Prins Christian i 2.g på Ordrup Gymnasium i Gentofte og Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Isabella i 9. klasse på Ingrid Jespersens Gymnasieskole i København.

Kronprinsparrets børn skulle ellers være begyndt på Herlufsholm, hvor prins Christian i forvejen gik.

Massiv kritik

Men kort før sommerferien meddelte kongehuset, at de ikke skulle gå der alligevel, efter at der har været massiv kritik af skolen.

Kritikken kommer blandt andet fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), som har lavet en foreløbig vurdering af trivslen på skolen.

Herlufsholm Kostskoles historie

  • Oprindeligt et benediktinerkloster, der blev stiftet ved et gavebrev af 29. november 1135.
  • I sidste halvdel af 1100-tallet blev kirken og klosteret opført og står stadig i dag på samme sted.
  • Under reformationen i 1536 overtog kong Christian III det katolske bidspegods og således også Skovkloster. Selvom han lod munkene blive, forlod den sidste alligevel stedet i 1559 til fordel for et munkekloster i Sorø.
  • Herluf Trolle og hans hustru Birgitte Gøye overtog Skovkloster ved et mageskifte i 1560, hvorefter det blev navngivet til Herlufsholm.
  • Selve skolen blev grundlagt i 1565, men desværre nåede skolens ene grundlægger, Herluf Trolle, aldrig at se sin drøm realiseret, da han blev dødelig såret under Slaget ved Femern i den store Nordiske Syvårskrig.
  • I dag er Herlufsholm Skole en dags- og kostskole for både piger og drenge og tilbyder 6. klasse til 3.g.
null


Nu er det afgjort, hvor børnene skal starte i skole
Nu er det afgjort, hvor børnene skal starte i skole
Powered by Labrador CMS