Kongehuset popularitet slår massive revner
Næste fire ud af ti nordmænd har fået et mere negativt syn på den kongelige familie
Det norske kongehus' popularitet slår massive revner i øjeblikket.
Det viser en ny undersøgelse Norstat har lavet for NRK.
Her svarer hele 36 procent - eller næsten fire ud af ti - af de adspurgte, at de har fået et mere negativet syn på kongehuset.
Fem procent siger, at de er blevet mere positive stemt, mens 55 procent ikke har ændret mening.
Vigende opbakning til monarkiet
Samtidig er opbakningen til selve monarkiet også stærkt vigende.
En måling lavet i 2017 i forbindelse med, at både kong Harald og dronning Sonja kunne fejre 80-års fødselsdag viste, at hele 81 procent bakkede op om monarkiet.
Det tal er nu faldet til blot 68 procent, skriver NRK.
Balladen får skylden
Af undersøgelsen fremgår det også, at langt de fleste af de, der har fået en mere negativ holdning til de kongelige, begrunder det med alt den ballade, der har været og fortsat er omkring prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett.
Desuden med sigtelserne om vold, trusler og hærværk mod kronprinsesse Mette-Marits søn, Marius Borg Høiby.
LÆS OGSÅ: