Kongehuset sender et markant signal

Kong Harald giver sit barnebarn debut ved statsbesøg

Offentliggjort Sidst opdateret

Om ganske kort tid siger norske prinsesse Ingrid Alexandra efter 15 måneders tjeneste ved de norske ingeniørtropper farvel til livet som soldat.

Og noget kunne tyde på, at hun nu er tiltænkt en mere aktiv rolle i kongehuset.

Involveres i statsbesøg

I hvert fald har den nu 21-årige prinsesses farfar, kong Harald, valgt at give hende en officiel rolle, når islandske præsident  Hella Tómasdóttir og hendes mand i dagene fra den 8. til 10. april kommer på statsbesøg. 

Det er historisk

Det er første gang Ingrid-Alexandra deltager ved et statsbesøg, og nyheden er ifølge norsk Se og Hørs kongehusekspert Caroline Vagle et markant signal fra kongehuset.

- Det her er fantastisk. Det er historisk og et tydligt signal fra kongehuset. Nu går Ingrid Alexandra i ringen, siger hun. 

Det er første gang nu 21-årige Ingrid-Alexandra, der en dag vil overtage tronen i Norge, skal deltage ved et statsbesøg

Vil skabe positive vinde

Caroline Vagle mener, at det er helt rigtigt at involvere Ingrid Alexandra og er overbevist om, at det er noget, vi kommer til at se meget mere af fremadrettet. 

- Jeg tror, det er utrolig vigtigt at tage den yngre garde med nu. Og jeg er sikker på, at prinsessen med sit nærvær vil skabe positive vinde rundt om kongehuset, forklarer eksperten.

Powered by Labrador CMS