Kongen og dronningen smittet

Sveriges kong Carl Gustaf XIV og dronning Silvia er begge testet positive for coronavirus, meddeler hoffet

De har kun milde symptomer, fortæller det svenske kongehus
De har kun milde symptomer, fortæller det svenske kongehus
Udgivet Opdateret

Sveriges kong Carl Gustaf XIV og dronning Silvia er begge testet positive for coronavirus. Det meddeler hoffet i Stockholm i en pressemeddelelse tirsdag.

Kongeparret, som er fuldt vaccineret, blev testet mandag aften.

Både kongen og dronningen har kun milde symptomer.

Carl Gustaf og Silvia har isoleret sig i hjemmet efter reglerne, og der er sat en smittesporing i gang.

Nye rekorder

- Smitteopsporing er selvfølgelig sat i gang, og de, som skal informeres, er blevet informeret, siger hoffets informationschef, Margareta Thorgren.

Meddelelsen fra kongehuset kom samtidig med, at de svenske sundhedsmyndigheder ifølge Reuters meddelte, at der i Sverige blev sat ny daglig rekord for covid-19 tilfælde i sidste uge - torsdag den 30. december blev registreret 11.507 nye smittetilfælde inden for et døgn.

Skarpe stigninger 

De daglige smittetal bliver typisk revideret, når der indkommer forsinkede indrapporteringer fra forskellige regioner. 

I flere uger har der været registeret skarpe stigninger i antallet af smittetilfælde og indlæggelser - til dels på grund af den nye omikron-variant.

Den tidligere smitterekord på 11.376 smittede var fra slutningen af december 2020.

Hold virusset væk

Sådan undgår du at blive smittet med coronavirus Covid-19:

– Vask dine hænder tit eller brug håndsprit.

– Brug mundbind

– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.

– Begræns den fysiske kontakt og undgå håndtryk, kindkys og kram.

– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

– Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand og bed andre tage hensyn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen
Powered by Labrador CMS