Kongens lillebror afvist

Prins Laurent har ikke krav på noget som helst 

Offentliggjort

En belgisk domstol afgjorde mandag, at prins Laurent, der er lillebror Belgiens kong Philippe, ikke har ret til at modtage sociale ydelser. 

Det skriver nyhedsbureauet AFP ifølge Se og Hør

Får klækkelig årlig apanage

Den 61-årige prins, der driver en dyreværnsorganisation, var ellers selv af den opfattelse, at han har ret til sociale ydelser målrettet selvstændigt erhvervsdrivende.

Det på trods af, at han i forvejen modtager 388.000 euro - svarende til 2,9 millioner kroner - i årlig apanage fra den belgiske stat og desuden har fri bolig.

Og det var efter at have fået afvist en ansøgning om statslig social sikring, han besluttede at hive den belgiske stat i retten.

61-årige prins Laurent, der er lillebror til kong Philippe, har mandag ved en domstol i Belgien tabt en sag om krav på sociale ydelser.

Overvejer at anke

Det er den sag, der nu er afsluttet.

Eller måske afsluttet. For ifølge prinsens advokat overvejer han at anke afgørelsen. 

Powered by Labrador CMS