Kongeparret: Det skal der ske
Frederik og Mary hilses velkommen til ny residens
I starten af maj flytter kongefamilien ind i Kancellihuset ved Fredensborg Slot, hvor de vil opholde sig de kommende måneder.
Bydes velkommen

Mandag den 5. maj klokken 17.00 bliver kongeparret officielt budt velkommen til Fredensborg.
Det sker med flag, sang og musik leveret af Fredensborg Slotskirkes Pigekor og Fredensborg Brass Ensemble – samt en formel modtagelse ved borgmesteren.
De overtog huset
Kancellihuset, som blev bygget i 1731, har tidligere fungeret som bolig for dronning Ingrid.
Inden kongeparret overtog huset omkring deres bryllup i 2004, blev det grundigt istandsat.
Faste residens
Fra 2004 til 2010 var det parrets primære residens, indtil Frederik VIII’s Palæ stod færdigrenoveret på Amalienborg.
I dag fungerer Kancellihuset som kongefamiliens faste residens under længere ophold på Fredensborg Slot.