Kronprinsen slår rekord

Aldrig har så mange været interesseret i det

Udgivet Opdateret

Royal Run har aldrig før været så populært, som det er i år. 

Det skriver Danmarks Idrætsforbund i en pressemeddelelse. 

Med nu 82.345 tilmeldte tre uger op til det afholdes, slår Royal Run nu rekord i antallet af deltagere og i antallet af førstegangsløbere. I 2019 var deltagertallet 82.319 fordelt på de fem byer, der afholdt Royal Run det år.

Skaber glæde

Det populære motionsevent med kronprinsen som hovedperson er arrangeret af Bevæg dig for livet, hvis mål er, at Danmark skal være Danmarks mest idrætsaktive nation.

Hos arrangørerne er glæden naturligvis stor over tilslutningen, og at det i år er hele 32 procent af de tilmeldte, der har angivet, at det er første gang nogensinde, at de deltager i et motionsevent:

- Vores mål er at bevæge danskerne, og vi glæder os over, at Royal Run er det første motionsevent for mange deltagere. Forhåbentlig bliver Royal Run en god oplevelse, som giver lyst til mere, siger Jens Otto Størup, der er administrerende direktør i DGI.

Okay at gå

Med det højeste antal deltagere og det højeste antal førstegangstilmeldte er organisationerne bag glade for, at budskabet er nået frem om, at Royal Run er for alle, der har lyst til at prøve kræfter med motion:

Flere end nogensinde før har nu tilmeldt sig det lokale løb.
Flere end nogensinde før har nu tilmeldt sig det lokale løb.

- Mange danskere har måske tidligere tænkt, at motionsløb var noget for de rutinerede motionister. Men jeg glæder mig over, at budskabet nu er nået frem til danskerne om, at motionsløb selvfølgelig er for alle. Og med Royal Run siger vi endda, det er ok at gå, og det er ok at tage børnene og de ældre med, vi har plads til alle, lyder det Morten Mølholm, der er administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund (DIF) og med i Royal Runs styregruppe.

Powered by Labrador CMS