Kronprinsesse til tops med det samme

Leonor er nu gået ombord på det stolte skib 'Juan Sebastián de Elcano'  

Offentliggjort

Spanske kronprinsesse Leonor er i fuld gang med en tre år lang militær uddannelse.

Hun har allerede tilbragt et år i hæren og har siden forgangne sommer været tilknyttet flåden.

Hendes hjem de næste måneder

I den forbindelse er kronprinsessen i denne uge gået ombord på det stolte firemastede træningsskib 'Juan Sebastián de Elcano', som skal være hendes hjem de næste måneder, og som lørdag ligger fra kaj og drager ud i den store verden på en 140 dage lang træningssejlads.

Og Leonor har allerede prøvet nogle af de strabadser, der venter ude på oceanerne. 

Det afslører det spanske kongehus i et opslag på Instagram.

Leonor ses her på vej op i en af skibets fire næsten 50 meter høje master

Til tops i 50 meter høj mast

"Leonor har udført en øvelse, hun skal udføre under sin flådetræning ombord på træningsskibet Juan Sebastián de Elcano. Hun klatrede op i en af skibets næsten 50 meter høje master for at manøvrere sejlene. Bagefter gik hun til frokost med sine kammerater," står der i opslaget.

Det indeholder også en række billeder af kronprinsessen højt til vejrs.  

Se opslaget og de fantastiske billeder her under.  

  

Powered by Labrador CMS