Kronprinsesse Victoria gør det igen
Også i år er kronprinsessen ansigtet udadtil i uhyre vigtig kampagne
Svenske Cancerfonden, der svarer til det, vi herhjemme kender som Kræftens Bekæmpelse, har traditionen tro den 1. oktober skudt sin kampagne 'Rosa Bandet' i gang.
Og det er igen i år med kronprinsesse Victoria som kampagnens ansigt udadtil.
Det afslører det svenske kongehus i et opslag på Instagram.
Det er 16. år på stribe
"For 16. år i træk er H.K.H Kronprinsessen officiel protektor for Cancerfondens Rosa Bandet'-kampagne, der løber hele oktober," står der blandt andet.
Kampagnen har til formål, via salg af pink sløjfer og armbånd at indsamle penge til forskning og kampen mod kræft i det hele taget.
Alle bidrag er nødvendige
"Enhver indsats tæller, og alt engagement og alle bidrag er nødvendige for at besejre kræften. Sammen gør vi en forskel, står der videre i opslaget.
Det indeholder også et foto af Victoria, der bærer en af de sløjfer, hun igen har påtaget sig at bidrage til markedsføringen af.