Lægger et enormt pres på Haakon

Det norske kongehus er i alvorlig bekneb for arbejdende hænder

Offentliggjort

Det skabte enorm glæde, da norske kong Harald mandag igen tog fat på sine forpligtelser efter en to måneder lang sygemelding.

Samtidig blev det dog meldt ud, at den 87-årige konge med omgående virkning drosler ned på sine aktiviteter.

Arbejder for både to og tre

Og den melding lægger ifølge historiker og kongehusekspert Trond Norén Isaksen et enormt pres på de øvrige medlemmer af kongefamilien og på kronprins Haakon i særdeleshed.

Overfor Dagbladet påpeger eksperten, at kronprinsesse Mette-Marit allerede kører på lavt blus på grund af sin kroniske lungesygdom. 

- Det lægger et endnu større pres på kronprinsen, der er den eneste, der kan overtage de opgaver, kongen ikke længere udfører, siger han og tilføjer, at Haakon i forvejen allerede i perioder arbejder for både to og tre personer.

Sonja er det eneste alternativ

Trond Norén Isaksen forklarer også, at dronning Sonja reelt er det eneste alternativ til kronprins Haakon.

Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit

Fordi prinsesse Märtha Louise ikke længere er arbejdende medlem af familien og fordi prinsesse Ingrid Alexandra er i gang med en militær uddannelse.

- Men dronning Sonja bliver altså snart 87 år, og har ikke længere så mange officielle opgaver, siger Trond Norén Isaksen.

Powered by Labrador CMS