Lancerer eget modebrand
Prins Carl Philip og han forretningspartner satser på luksus og kvalitet
Svenske prins Carl Philip har siden 2012, sammen med sin forretningspartner Oscar Kylberg, drevet virksomheden 'Bernadotte & Kylberg', som designer og skaber produkter til andre virksomheder.
Alt lige fra møbler, glas, service og tøj til indretning af et ishotel i den Nordsvenske by Jukkasjärvi, har de stået bag.
Luksus modebrand
Nu lancerer de så ifølge Aftonbladet deres eget luksus modebrand.
I første omgang et silkehalstørklæde, et silketørklæde samt en plaid lavet af kashmir- og merinould under navnet Bernadotte & Kylberg.
Udsprunget af duoens DNA
I følge prinsen er tanken, at skabe kvalitetsprodukter, der kan gå i arv til næste generation.
- Vi har arbejdet meget med tekstiler, og det kan vi godt lide. Derfor var det naturligt at lande i tekstilprodukter til vores første kollektion, fortæller han.
Han siger desuden, at kollektionen er udsprunget af duoens 'DNA', og at det også vil afspejle sig i produkter i fremtidige kollektioner.