Madeleine nægter at følge tradition

På et punkt bryder den svenske prinsesse med ældgammel kongelig tradition

Offentliggjort

Svenske prinsesse Madeleine ønsker ikke, at hendes børn skal vokse op omgivet af barnepiger, som hun selv og også hendes søskende, kronprinsesse Victoria og prins Carl Philip, gjorde.

Hun står selv for at give sine børn, døtrene  Leonore og Adrienne samt sønnen Nicolas, den omsorg og opdragelse, de har behov for. 

Savnede det selv 

Endda på trods af, at hendes mand, Chris O'Neill, ikke er enig. 

Det fortæller hun ifølge Svensk Damtidning i et interview i bogen 'Yrke: Drottning' om sin mor, dronning Silvia, der er skrevet af journalisten Ingrid Thörnqvist.

- Jeg ønsker selv at tage hånd om mine børn. Jeg savnede det selv, siger hun.

Gælder også Victoria og Carl Philip

Madeleine fortæller også, at hun er overbevist om, at det også gælder for hendes søster og bror, kronprinsesse Victoria og prins Carl Philip.

- Selv når hun bliver dronning, så vil min søster insistere på at være der for sine børn og engagere sig i deres udvikling og aktiviteter, forklarer hun.

Prinsessen og hendes familie bor i øjeblikket i Florida, USA, men har stillet i udsigt, at de flytter til Sverige i 2024.

Svenske prinsesse Madeleine bruger ikke barnepiger til at drage omsorg for og opdrage sine børn. Det tager hun sig selv af.
Powered by Labrador CMS