Madeleine smutter uden manden
Den svenske prinsesse har et særligt ærinde i USA
Svenske prinsesse Madeleine er på vej til en stor gallafest i New York, men hendes mand, Chris O'Neill, bliver hjemme i Sverige.
Det skriver Svensk Dam.
Skal passe børn
Ifølge hoffets informationschef, Margareta Thorgren, vil Chris ikke deltage i 'Childhood', da han skal tage sig af parrets tre børn.
Kongelig værtinde
Gallafesten markerer 'World Childhood Foundations' 25-årsjubilæum, og prinsesse Madeleine vil være den eneste kongelige værtinde ved arrangementet, der finder sted på 583 Park Avenue i New York.
Delltager ikke
Her bydes der på middag, velgørenhedsauktion og VIP-arrangementer.
Selvom dronning Silvia ikke deltager, vil Madeleine få selskab af 'Childhood'-teamet og prominente gæster fra New Yorks samfund.
Støtte til udsatte børn
Madeleines mor, Dronning Silvia, er stifter af 'World Childhood Foundation', som har til formål at beskytte børn mod vold og seksuelle overgreb.
Indtægterne fra festen går til at støtte udsatte børn.