Margrethe aflyser
Brand kaster skygge over fødselsdag
Dronning Margrethe fylder i dag 84 år.
Hun skulle have haft en nedtonet fødselsdagsfejring uden den obligatoriske balkonscene på Amalienborg, da hun er på Fredensborg Slot i dag.
Men også denne fejring bliver nu beskåret.
Det sker på baggrund af branden i den gamle Børs-bygning i København, der siden tirsdag morgen har raset og lagt dele af bygningen i ruiner.
Aflyser
Den Kongelige Livgardes Musikkorps skulle have spillet for dronning Margrethe på Fredensborg Slot.
Men på grund af branden i København sløjfes dette indslag på dronningens fødselsdag.

90 ansatte fra Den Kongelige Livgarde er tirsdag formiddag ankommet til branden, hvor de blandt andet skal hjælpe med at redde de mange kulturskatte i den brændende bygning.
Der vil dog stadig være et mindre vagtskifte foran Fredensborg Slot i anledning af Margrethes fødseldag, skriver tv2.dk.
Takker brandfolk
Tidligere i dag takkede kong Frederik og dronning Mary på Instagram alle de mennesker, der er med til at forsøge at redde bygningen fra flammerne.