Margrethe i chok
Dronningen reagerede mandag på den voldsomme situation i Israel
– Det kan ikke andet end at chokere os alle sammen.
Sådan lød svaret fra dronning Margrethe, da Ekstra Bladet mandag bad hende forholde sig til det voldsomme scenarie, der lige nu udspiller sig i Israel.
Deltog i mindeceremoni
Det skete da dronningen mødte pressen i forbindelse med, at hun deltog i en mindeceremoni i Gilleleje Kirke i anledning af markeringen af 80-året for redningen af de danske jøder i oktober 1943.
Kalder det terrorisme
Hun var i øvrigt ledsaget af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der allerede lørdag fordømte Hamas' angreb på Israel, som han kalder terrorisme.
- Jeg fordømmer på det kraftigste Hamas' angreb på Israel her til morgen. Vi skal stå fast sammen mod terrorisme. Mine tanker er hos ofrene, deres familier og hele Israel, skrev han på det sociale medie X.