Marie blandt de særligt udvalgte

Lille prinsesse Mafalda blev i weekenden døbt på slottet i Berleburg 

Offentliggjort

Weekenden bød på en ganske særlig begivenhed i den danske kongefamilie. 

Her blev prins Gustav og prinsesse Carinas yngste barn, som kom til verden den 26. maj, prinsesse Mafalda, nemlig døbt.

Seks særligt udvalgte

Og blandt seks særligt udvalgte, der nu kan kalde sig faddere til den lille pige, er prinsesse Marie.

De øvrige er prins Philippos af Grækenland, prins Philip af Hessen, arveprins Christian-Kraft zu Hohenlohe-Oehringen, arveprinsesse Kelly von Sachen-Coburg und Gotha og baronesse Helle Reedtz-Thott. 

Det afslører kongehuset i et opslag på Instagram, som også indeholder et herligt foto, hvor man ser de stolte forældre og dagens hovedperson sammen med med fadderflokken.

Prinsesse Marie

Betegnes som gudforældre

- Prinsessen, der er datter af Deres Højheder Prins Gustav og Prinsesse Carina zu-Sayn-Wittgenstein-Berleburg, har seks faddere, som familien fremover betegner som Prinsessens gudforældre, står der blandt andet at læse i tekstfeltet.

Prins Gustaf er søn af prinsesse Benedikte og således fætter til kong Frederik og prins Joachim.  

Powered by Labrador CMS