Marie på job i Danmark

Prinsessen stiller op til jubilæumsfestligheder i Kødbyen

Offentliggjort Sidst opdateret

Det bliver med prinsesse Marie blandt gæsterne på festivalpladsen i Kødbyen i København, når det om en uges tid for 20. gang igen går løs med 'Copenhagen Cooking Festival'.

Festivalen står på i dagene fra den 16. til den 25. august, og prinsessen har meldt sin ankomst den 23. august.

Det fremgår af kongehusets officielle kalender.

Skæve spiseoplevelser

Copenhagen Cooking Festival er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor kokke, restauranter og gastron-ørder i øvrigt over ti dage byder ind med særlige spiseoplevelser, og hvor hovedstadens gastro-scene fejres.

Centrum for begivenheden er Festivalpladsen, der er beliggende midt på Flæsketorvet i Kødbyen.

Her præsenterer arrangørerne et varieret program med alt fra skæve spiseoplevelser til workshops samt arbejdende køkkener.

Prinsesse Marie

Et af flere kulinariske protektorater

Festivalen består også af en branchedel med symposier og konferencer. Her samles branchen til vidensdeling, erfaringsudveksling og inspiration.

Copenhagen Cooking Festival er blot et af flere kulinariske tiltag, prinsesse Marie er protektor for.  

 

Powered by Labrador CMS