Mary taler ud om svigermors tilstand

Mary har besøgt sygemeldte dronning Margrethe et par gange  

Offentliggjort

Dronning Mary blev tidligere i dag, i forbindelse med sin deltagelse i Landskonference for sundhedsplejersker med Mary Fonden i København, spurgt ind til dronning Margrethe, der i sidste uge var indlagt nogle dage på Rigshospitalet efter et fald på Fredensborg Slot. 

Det skriver Billed Bladet.

Holder humøret højt

Og hun forsikrede, at hendes svigermor på trods af sin situation holder humøret højt.

– Efter omstændighederne har hun det rigtig godt. Jeg har haft mulighed for at besøge hende et par gange, siden hun kom hjem. Hun er mega sej, lød det fra dronningen, der også benyttede lejligheden til at takke pressen for interessen.

Sygemeldt på ubestemt tid

Kongehuset har meldt ud, at dronning Margrethe ved faldet fik brud på venstre hånd, ligesom hun har pådraget sig skader omkring nogle nakkehvirvler.

Hun er efterfølgende blevet sygemeldt på ubestemt tid. 

Dronning Mary

 

  

Powered by Labrador CMS