Mary på klovnemission i Middelfart
Dronningen valgte tidligere i år at takke ja til at være protektor for Danske Hospitalsklovne
Et ganske særligt arrangement venter for dronning Mary den 4. november.
Her deltager hun nemlig i en konference, 'Klovnference', med Danske Hospitalsklovne på Severin Konferencehotel i Middelfart.
Det fremgår af Kongehusets officielle kalender.
En stor plads i Marys hjerte
Netop Danske Hospitalsklovne har en stor plads i Marys Hjerte.
Hun har flere gange oplevet organisationens fantastiske arbejde helt tæt på.
I november 2022 var dronningen for eksempel med på 'Godnatbesøg' på Herlev Hospital, hvor hun læste godnathistorier for indlagte børn, og i oktober 2023 var hun med på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg for at opleve den forskel hospitalsklovnene gør for børn og unge med ondt i sindet.
Protektor for organisationen
Og tidligere i år takkede hun ja til at blive protektor for Danske Hospitalsklovne.
Ved konferencen kommer hun til at møde fagpersonale fra børne- og ungdomspsykiatrien på tværs af landet, hospitalsklovne og andre samarbejdspartnere til en spændende og inspirerende dag.