Mary sætter fokus på elefanten i rummet
Dronningen åbner stort Psykiatrifonden event i Aarhus
I sin egenskab af protektor for Psykiatrifonden har dronning Mary bidraget ved flere af fondens arrangementer, hvor hun med sit engagement har været med til at sætte fokus dens indsatser.
Og torsdag i næste uge gør hun det igen i Aarhus.
Gratis og familievenlig event
Her deltager hun nemlig ved åbningen af tiltaget 'Find elefanten - oplev Aarhus' der er en gratis og familievenlig event, hvor man i ni uger kan finde flotte elefantskulpturer på en rute gennem Aarhus' historiske gader og stræder.
Når eventen efter ni uger slutter, bliver elefantskulpturerne så solgt på en stor velgørenhedsauktion.
Derfor er det elefanten
Ifølge eventets hjemmeside, har man valgt elefanten til eventet, fordi det er nødvendigt at tale om 'elefanten i rummet'.
- Psykisk sygdom er elefanten i rummet. Den fylder en del, men den er svær at tale om og forbundet med en masse fordomme, skriver arrangørerne på eventets hjemmeside.
Åbningen finder sted i 'Aarhus Øje' klokken 10.30.