Medie: Mistanke om overgreb i kronprinsparrets kælder
Nu er der nye detaljer om Marius Borg Høibys påståede overgreb mod norsk tv-kendis
Nu er der nye chokerende oplysninger i sagen omkring et påstået seksuelt overgreb, kronprinsesse Mette-Marits søn, Marius Borg Høiby, mistænkes for at have begået mod tv-kendissen Linni Meister.
Det skriver norsk Se og Hør.
Ifølge mediet efterforskes kælderen under godset Skaugum, hvor kronprinsparret bor, nu som åsted for det påståede overgreb.
Havde ingen anelse
Norsk Se og Hør har tidligere skrevet, at hændelsen skulle have fundet sted tilbage i 2018.
Desuden, at Linni Meister ikke havde nogen anelse om det - indtil politiet under en afhøring præsenterede hende for en række billeder og videoer fra en fest, hun selv erindrer som en hyggelig aften i gode venners lag.
![Marius Borg Høiby ses her sammen med sin mor kronprinsesse Mette-Marit, kronprins Haakon og sin halvsøster prinsesse Ingrid Alexandra.](https://image.kendte.dk/178450.webp?imageId=178450&x=40.20&y=20.57&cropw=44.00&croph=33.95&width=960&height=548&format=jpg)
Afslørende billed- og videomaterialer
Billed- og videomaterialet, som norsk Se og Hør har haft adgang til, viser ifølge mediet angiveligt en bevidstløs Linni Meister blive udsat for overgreb af kronprinsessens søn.
Hun har siden i et opslag på Instagram bekræftet, at hun er blevet afhørt af politiet.
Også hendes bistandsadvokat John Christian Elden har bakket historien op.