Meghan bryder stilheden
Hertuginden er tilbage i 'sunny' Californien
Meghan Markle har brudt tavsheden efter at have sagt farvel til Invictus Games i Canada for at vende hjem til Archie og Lilibet i Montecito i Californien, USA, hvor familien bor. .
I en story på sin Instagram-profil har hertuginden delt et billede fra hjemmet, der viser canadiske lækkerier og souvenirs, hun har taget med hjem til Archie og Lilibet.
Bjerge og bjørneklør
Blandt andet chokolade-godter formet som bjerge og bjørneklør og desuden personlige gaver, trøjer med navneprint, fra det nigerianske Invictus-team, skriver GB News.
- En smagsprøve på Canada og Invictus Games til vores små. Hepper på jer hjemmefra, skriver hun i sin story.
Joachim og Marie på vej
Mens Meghan nu er tilbage i Californien, er prins Harry fortsat i Canada, hvor han bliver til det hele slutter søndag den 16. februar.
Det er i øvrigt muligt, at han kommer til at møde prins Joachim og prinsesse Marie, som besøger begivenheden de næste par dage - og blandt andet deltager ved en officiel Invictus Games-reception lørdag eftermiddag.
