Meghan er velkommen tilbage
Her står døren altid åben for hende
Meghan Markle har en åben invitation til at vende tilbage til rollen som 'Rachel Zane', som hun spillede i tv-serien 'Suits', inden hun giftede sig med britiske prins Harry.
Det siger seriens skaber Aaron Korsh i et interview med People, der er blevet til i anledning af premieren på en ny 'Suits' spin-off serie, 'Suits LA', som bygger på det originale koncept men med et helt nyt cast.
Hun er velkommen
- Hvis Meghan på nogen måde ønsker at vende tilbage, så er hun velkommen, siger han.
Aaron Korsh erkender dog, at et eventuelt comeback ville være aldeles udfordrende.
Vil sprænge hele universet
- Mine hjerne er ved at eksplodere bare ved tanken. For jeg tror, det vil sprænge hele Suits universet. Men selvfølgelig er hun velkommen tilbage. Altid, siger han.
Meghan nåede at spille med i hele 108 afsnit af serien, inden hun valgte at trække sig i 2018.
