Mette-Marit afslører: Gør det selv
Kronprinsessen fik smag for nyt håndværk i efteråret
Det har længe været kendt, at vævning er norske kronprinsesse Mette-Marits helt store passion.
Men nu har hun også har kastet sig over en anden form for håndarbejde.
Er begyndt at strikke
Det afslørede kronprinsessen ifølge Min Mote da hun tidligere på ugen, sammen med kronprins Haakon, besøgte plejehjemmet Risenga bo- og omsorgscenter i Asker.
- Jeg kan fortælle, at jeg her i efteråret er begyndt at strikke halstørklæder for første gang i mit liv, sagde Mette-Marit i en samtale med nogle af stedets beboere.
Til hele familien
Hun fik også med, at hendes nye hobby kommer andre end hende selv til gode. I form af gaver.
- Jeg har strikket til hele familien, fortalte hun.
Sonja gør det også
Min Mote skriver også, at en af beboerne ville vide, om også dronning Sonja strikker, og det kunne Mette-Marit bekræfte.
- Hun strikker ganske meget og min mor har også altid strikket, lød svaret.