Millionerne er pist væk

Kronprinsesse Mette-Marits søn har tilsyneladende formøblet hele sin formue på blot et års tid

Offentliggjort

Norske kronprinsesse Mette-Marits søn fra et tidligere forhold, Marius Borg Høiby, der er sigtet for flere tilfælde af vold mod ekskærester, kan angiveligt ikke længere skrive millionær på cv'et.

Det skriver Nettavisen.

Var god for et par millioner

Ifølge det norske medie viser et kredittjek, at Marius Borg Høiby i 2022 stod opført til at skulle være god for godt 2,1 millioner norske kroner, men at formuen siden er styrtdykket til nu blot at lyde på godt 50.000. 

Det fremgår ikke, hvordan pengene er blevet formøblet, men ifølge norsk Se og Hør tog forskellige kreditorer af flere omgange mellem 2020 og 2022 pant i en bolig, som han ejede sammen med sin daværende kæreste Juliane Snekkested.

Tjente en formue på boligsalg

Det hører med, at parret købte boligen for 3.650.000 millioner kroner i 2019 og solgte den for 4.770.000 og således med en fortjeneste på 1.120.000, efter de var gået fra hinanden i 2022.     

Marius Borg Høiby ses her sammen med sin mor samt kronprins Haakon og sin halvsøster prinsesse Ingrid Alexandra.

   

   

  

Powered by Labrador CMS