Nu afslører Frederik og Mary deres plan

Kongeparret lægger blandt vejen forbi Bornholm på sensommertogt med Kongeskibet Dannebrog

Offentliggjort

Kongehuset har netop afsløret planerne for Frederiks og Marysw første sommertogt ombord på Kongeskibet Dannebrog som kongepar. 

Sommertogtet indledes med et besøg i Bornholms Regionskommune den 19. august. 

Herfra går turen videre med besøg i Ærø Kommune den 20. august og Assens Kommune den 21. august.

Sommertogtet afsluttes med et besøg i Vejle Kommune den 22. august.

Viderefører en gammel tradition

Dermed viderefører Frederik og Mary en kongelig tradition, der blev indledt tilbage i Christian 9.'s tid. og siden videreført af først Christian 10, Frederik 9. og siden også af dronning Margrethe.

Sejlsæsonen ombord på Kongeskibet Dannebrog for kongeparret indledes dog allerede i morgen torsdag den 2. maj.

Kongeskibet Dannebrog

Kongeskibet Dannebrog

Siden indsættelsen i 1932 har Kongeskibet Dannebrog uddannet cirka 3.300 værnepligtige og sejlet mere end 800.000 sømil.

Skibet har desuden besøgt hovedparten af havnene i Danmark, Grønland og på Færøerne. Skibet har også besøgt europæiske havne, især i Frankrig, og har været i Middelhavet, Caribien samt den Amerikanske Østkyst.

Kongeskibets dimensioner:

  • Længde overalt (fra spidsen af bovsprydet til agterkanten af hækken): 78,4 meter
  • Bredde: 10,4 meter 
  • Dybgang: 3,9 meter 
  • Mastehøjde: 23 meter 
  • Maskineri: To B&W Alpha Diesel på hver 870 hk, drivende to skruer med variabel stigning

En større modernisering blev udført i 1980-1981, hvor man blandt andet udskiftede maskinrummet.

Kilde: Kongehuset

Sætter kurs mod Helsingør

Her stævner de ud med det prægtige skib fra Nordre Toldbod i København og sætter kurs mod Helsingør, hvor en officiel modtagelse og velkomst venter.

Herfra tager kongeparret så videre til deres sommerresidens, Kancellihuset ved Frederiksborg Slot, hvor de vil opholde sig hen over sommeren.

Kong Frederik og dronning Mary

   

    

  

Powered by Labrador CMS