Nu er der nyt om dronning Sonja
Den 87-årige norske dronning blev tidligere på måneden indlagt med hjerteproblemer og fik efterfølgende indopereret en pacemaker
Det kom som et gigantisk chok, da det norske kongehus tidligere på måneden meddelte, at dronning Sonja var blevet indlagt med hjerteproblemer på et hospital i Lillehammer.
Bare få dage senere fik hun så indopereret en pacemaker, og blev i den forbindelse sygemeldt frem til den 24. januar.
Klar til at tage fat
Nu er der heldigvis godt nyt.
Den 87-årige dronning er nemlig blevet så frisk, at hun igen er klar til at tage fat på sine arbejdsopgaver.
Også 'ude af huset'.
Det fremgår af kongehusets officielle kalender.
Åbner udstilling og iskatedral
Den 6. februar har hun først en gruppe repræsentanter fra Stiftinga Marheim i audiens på slottet i Oslo, inden hun efterfølgende skal åbne en udstilling, ' Ved kongens bord - fra bordstell til samtidskeramikk' i 'Dronning Sonjas KunstStall'.
Og allerede dagen efter drager dronningen til Lillehammer, hvor hun er til stede ved åbningen af iskatedralen i Hunderfossen Vinterpark.
LÆS OGSÅ: