Nu er det Isabellas tur

I aften skal prinsessen til den traditionelle Årsfest på Øregård Gymnasium

Offentliggjort

Mens det i høj grad har været prins Christian, der har været i fokus i kronprinsfamilien det sidste stykke tid, senest i forbindelse med hans debut i Statsrådet, er det nu prinsesse Isabellas tur.

Ifølge Billed Bladet afholder Øregård Gymnasium, hvor prinsesse går i 1.G, nemlig i aften sin traditionelle årsfest.

To gange lanciers

Dermed kan Isabella se frem til at skulle prøve kræfter med disciplinen lanciers, som er på programmet hele tre gange i løbet af festen.

Første gang er forbeholdt 3.g'erne mens de øvrige elever er med både 2. og 3. gang.

18 velklædte musikere

Billed Bladet skriver også, at festdeltagerne kan se frem til at blive underholdt af danseorkestret 'Big Blue Band', der består af 18 velklædte og velspillende musikere med sangerinde og sanger, som alle sætter en ære i at holde dansegulvet fyldt. 

Og så kan prinsessen i øvrigt nyde at kunne slappe af dagen derpå.

Fredag er nemlig officiel  'Årsbalfridag', fremgår det af gymnasiets kalender    

Prinsesse Isabella skal i aften til det traditionelle 'Årsbal' på Øregård Gymnasium, hvor hun går i 1. G
Powered by Labrador CMS