Nu er det Marys tur

Traditionen tro bliver Københavns Universitets Årsfest også i år med kongelig deltagelse

Offentliggjort

Som traditionen byder bliver det også i år med royal deltagelse når Københavns Universitets Årsfest løber af stablen. Denne gang den 8. november.

Men hvor det i en lang årrække har været dronning Margrethe, der har været med, bliver det denne gang dronning Mary, der får æren.

Det fremgår af kongehusets officielle kalender.

H­ar prøvet det før

Der er dog ikke tale om en debut for Mary.

Hun var også med til festlighederne i 2021, fordi festen det år faldt sammen med, at  dronning Margrethe, sammen med daværende kronprins Frederik, var på officielt besøg i Tyskland.  

Dronning Mary

Højtidelighed og aftenarrangement

Årsfesten afholdes altid den anden fredag i november og består sædvanligvis af en højtidelighed i universitetets festsal om eftermiddagen og et aftenarrangement i samarbejde med en ekstern aktør.

Det fremgår i øvrigt ikke, om Mary vikarierer ved festen for sin svigermor, eller om det er planen, at hun efter at være blevet Danmarks dronning, nu vil være fast gæst ved begivenheden.   

Powered by Labrador CMS