Nu er det snart slut
Efter et halvt års tid i Australien vender grev Nikolai nu snart hjem til Danmark
De seneste seks måneder har grev Nikolai og hans kæreste Benedikte Thoustrup boet i Australien.
Men nu er eventyret ved at være slut. Greven vender hjem til Danmark i slutningen af januar.
Studerer begge på CBS
Det bekræfter grevinde Alexadras presserådgiver, Helle von Wildenrath Løvgreen, overfor BT.
Grev Nikolai og Benedikte Thoustrup studerer begge på Copenhagen Business School, men rejste forgangne sommer til Australien for at læse et semester på University of Technology i Sydney.
Valgte at forlænge
Det var fuldført med udgangen af november måned, men det unge par valgte at forlænge opholdet og har således fejret både jul og nytår 'Down Under'.
Ved siden af studierne har Nikolai også arbejdet som model under opholdet, og så har han og kæresten desuden benyttet opholdet til at fylde en masse oplevelser i bagagen.
Blandt andet via besøg i både Fiji og New Zealand.