Kong Harald siger stop: Nu har han fået nok
Der er grænser for, hvad den nu 87-årige konge vil være med til
Onsdag kom nyheden om, at det britiske kendismagasin Hello Magazine har sikret sig alle fotorettigheder til norske prinsesse Märtha Louises og hendes forlovede Durek Verrets bryllup lørdag den 31. august.
Umiddelbart efter kom der en skarp reaktion fra kongehuset, hvor man bestemt ikke bifalder nyheden.
En klog beslutning
- Kongehusets medlemmer ønsker ikke at blive fotograferet og filmet, i tilfælde af, at den øvrige presse ikke har adgang, bekræfter hoffets kommunikationschef Guri Varpe over for Dagbladet.
Og det er ifølge assisterende generalsekretær i redaktørforeningen Solveig Husøy en klog beslutning.
- På den måde undgår de at blive en del af rettighedssalget, siger hun til Dagbladet.
Vigtigt signal fra kongehuset
Norsk Se og Hørs kongehusekspert Caroline Vagle er helt enig.
- Jeg synes, det er et vigtigt og rigtigt signal fra kongehuset. Men jeg tror Hello Magazine er skuffet, siger hun.