Overrasket af kronprinsesse Victoria
Pludselig dukkede kronprinsessen op på restaurant i ferieparadis
En journalist fra norsk Se og Hør fik sig tirsdag aften en artig overraskelse.
Her befandt journalisten, der holder ferie på den spanske ferieø Mallorca, sig på den mondæne restaurant 'Mar de Nudos', der er beliggende direkte til vandet i Palma.
Pludselig trådte Victoria ind
Og pludselig opstod der røre i restauranten.
For ind af døren trådte svenske kronprinsesse Victoria sammen med sin mand, prins Daniel og parrets to børn, prinsesse Estelle og prins Oscar.
- Det var et stort følge. Kronprinsessen kom med hele sin familie, samt det, der lignede to vennepar. Og tre livvagter, der satte sig diskret ved nabobordet, afslører journalisten til Se og Hør.
Ikke meldt officielt ud
Det er ikke blevet meldt ud fra det svenske kongehus, at kronprinsessefamilien lige nu befinder sig på Mallorca.
Noget kunne dog tyde på, at de har valgt at forlænge påskeferien.
I hvert fald har Victoria ifølge den officielle kalender ikke noget på programmet før på mandag.