På knæ: Tigger prinsessen om hjælp

Prinsesse Ingrid Alexandra skal være protektor for Tromsø som ungdomsby, hvis det står til borgmesteren

Offentliggjort

Den norske by Tromsø arbejder på at blive europæisk ungdomshovedstad i 2026 og derfor ønsker borgmester Gunnar Wilhelmsen royal hjælp til projektet.

Det skriver Dagbladet.no.

Skal være protektor

Wilhelmsen har foreslået, at prinsesse Ingrid Alexandra skal være protektor for initiativet, hvilket er en anerkendt måde for kongelige at støtte sociale begivenheder og organisationer.

Wilhelmsen har allerede diskuteret ideen med kronprins Haakon, som er protektor for flere arrangementer i Tromsø, herunder Nordlysfestivalen. 

Ikke modtaget endnu

Kommunikationsrådgiver ved slottet, Guri Varpe, har endnu ikke bekræftet modtagelsen af Wilhelmsens forespørgsel om prinsessens involvering.

Det er således heller ikke klart, hvordan prinsessen forholder sig til forslaget. 

Borgmesteren håber, at den unge prinsesse vil kaste sig ud i projektet
Powered by Labrador CMS