Piller Margrethe ned

I forlængelse af tronskiftet har kongehuset offentliggjort nye portrætter af Frederik og Mary

Offentliggjort Sidst opdateret

Godt ti måneder efter at tronen skiftede hænder, og Frederik gik fra kronprins til konge, er der blevet tage nye civilportrætter af det nye kongepar.

Kongehuset har offentliggjort de nye portrætter af dronning Mary i hvid kjole og kong Frederik i jakkesæt.

Billederne er blevet taget i forlængelse af tronskiftet den 14. januar i år, hvor dronning Margrethe abdicerede og overlod tronen til sin førstefødte søn.

Til særlige begivenheder

De såkaldte civilportrætter skal bruges i forbindelse med for eksempel officielle rejser, besøg og særlige begivenheder. Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

I april offentliggjorde kongehuset også nye gallaportrætter af kongehuset. De er på nuværende tidspunkt ved at blive sendt ud.

Det nye civilportræt af kongen og dronningen er taget på Frederik VIII’s palæ på Amalienborg.

Margrethe skiftes ud

De officielle gallaportrætter af siddende regenter har gennem tiden været ophængt på blandt andet danske ambassader, konsulater og danske fartøjer.

Derfor har det indtil for nylig hængt billeder af dronning Margrethe, som nu skal udskiftes, når gallaportrætterne når frem.

Civilportrætterne kan foruden at blive brugt i anledning af officielle besøg også blive brugt af kongehusets protektioner.

Nyt civilportræt af kong Frederik
Nyt civilportræt af dronning Mary



Powered by Labrador CMS