Planerne ændret

Durek Verretts manager bekræfter, at shamanen gør klar til at flytte

Offentliggjort

I dokumentarserien 'Märtha' om prinsesse Märtha Louise, der blev sendt på TV 2 Norge i 2021, fortalte hun, at planen var, at hun ville bosætte sig sammen med Durek Verrett og sine tre døtre i USA.

Men de planer er tilsyneladende lagt på hylden.

På vej til Norge

For han er nemlig ved at gøre klar til at rykke den modsatte vej.

Det bekræfter hans manager, Simon Eriksen Valvikmana, overfor NRK.

- Han har startet processen med at flytte til Norge. Han har planer om at bosætte sig i Norge, siger han.

Skal giftes næste år

Nyheden kommer samtidig med, at prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett netop har meldt ud, at de skal giftes den 31. august næste år.

De har tilsyneladende ændret planer. Märtha Louise har tidligere fortalt, at hun ville flytte over til Durek Verrett i USA. Nu flytter han i stedet den anden vej og bosætter sig i Norge
Powered by Labrador CMS