Politiet: - Hold dig langt væk fra prinsessen
Mand i 70'erne har fået polititilhold mod at nærme sig prinsesse Märtha Louise og hendes døtre
Forgangne sommer fik mand i 70'erne af politiet forbud mod at nærme sig norske prinsesse Märtha Louise og hendes tre døtre, Maud Angelica Behn, Leah Isadora Behn og Emma Tallulah Behn.
Efterfølgende klagede han og krævede at få tilholdet prøvet ved retten.
Det skriver Nettavisen.no.
Retten har talt
Nu har sagen så været for en dommer, som har besluttet at opretholde forbuddet, og at det foreløbig skal gælde frem til den 5. juni næste år.
Konkret betyder det, at manden ikke må opsøge, følge efter eller på nogen måde kontakte prinsessen og hendes døtre.
Han må heller ikke opholdes sig ved eller i nærheden af familiens hjem.
Ingen kommentarer
Det fremgår ikke, hvad der ligger til grund for polititilholdet.
Nettavisen.no skriver, at de har været i kontakt med prinsesse Märtha Louises manager, Carina Carlsen, men at hun ønsker ikke at kommentere på sagen.