Prins Harry dropper retssag

Parterne har ifølge prinsens advokat indgået forlig

Offentliggjort Sidst opdateret

Prins Harry har onsdag indgået et forlig med mediemogulen Rupert Murdochs medieselskab News Group Newspapers i en sag om påstået ulovlig tilvejebringelse af informationer.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Får en undskyldning

Ifølge en advokat for prins Harry får han en undskyldning af selskabet, der står bag udgivelser som The Sun og The Times.

Undskyldningen omhandler ifølge advokaten både krænkelser af prins Harrys og afdøde prinsesse Dianas privatliv.

NGN er desuden gået med til at betale en markant erstatning. Hvor stor den er, oplyses ikke umiddelbart.

Længe undervejs

En retssag var længe undervejs, men blev tirsdag udskudt i forbindelse med forhandlinger om et forlig.

Prins Harrys sag var mod The Sun og den ikke længere eksisterende britiske tabloidavis News of the World, som han hævdede på ulovlig vis havde indsamlet informationer fra 1996 til 2011.

Prins Harry
Powered by Labrador CMS