Prins William dansede løs

Det gik ikke stille af sig, da den britiske tronfølger og to af børnene deltog i Taylor Swift-koncerten i London

Offentliggjort Sidst opdateret

Prins William og børnene George, ti og otteårige Charlotte deltog i Taylor Swifts koncert fredag på Wembley stadion i London, hvor de tog en selfie med popstjernen.

Det  skriver Daily Mail.

- Tak Taylor, for en god aften!' skriver prinsen, der på dagen fyldte 42 år.

Set i en 'far-dans'

Selfien viser dem alle smilende, og det er faktisk sjældent, at de britiske kongelige deler sådanne private øjeblikke.

Prins William blev også set i en løssluppen 'far-dans' til Taylor Swifts hit "Shake It Off" til stor begejstring for fansene.

Koncerten var en del af Taylor Swifts gigantiske Eras Tour, og den tiltrak mange kendte ansigter.

Sprang af sted i klitterne

Tidligere på dagen var prins William også centrum for fødselsdagsfejring.

Dagen startede nemlig med en personlig hilsen fra hans børn på prinseparrets Instagram, hvor der blev vist et hidtil uset billede af William med sine tre børn springende af sted i klitterne.

Det var taget af Prinsesse Kate.

- Tillykke med fødselsdagen, far. Vi elsker dig så højt! skrev børnene, George, Charlotte og Louis.

Powered by Labrador CMS