Prins William er rasende
Fatter ikke, at Harry skal have millioner, når han om en måneds tid fylder 40 år
Det er for nylig kommet frem, at prins Harry har udsigt til at få udbetalt en formue i forbindelse med, at han den 15. september fylder 40 år.
Helt præcis syv millioner engelske pund, som svarer til godt og vel 61 millioner danske kroner.
Der er tale om penge, han får udbetalt fra sin farmor dronning Elizabeths dødsbo.
William er dybt forarget
Men stod det til prins William vil han ikke få en krone. Han er rasende over udbetalingen.
Det skriver Closer.
- William er dybt forarget over, at Harry igen får tilført millioner uden at røre en finger. Men han kan ikke gøre noget ved det. Udover at ryste på hovedet, oplyser kilder til det britiske magasin.
Sagde farvel i 2020
Prins Harry og hertuginde Meghan valgte at sige farvel til det royale liv i England tilbage i 2020 og flyttede til USA, hvor de har slået sig ned i mondæne Montecito i Californien.
Siden har de som bekendt udtalt sig aldeles kritisk om den kongelige familie.
Blandt andet i fællesskab i interview med Oprah Winfrey i marts 2021, og han siden i sin selvbiografi 'Spare', der udkom i januar sidste år.