Prinsesse Ingrid Alexandra fik fint besøg
Dukkede op på slagmarken i fuld kampuniform
Norges kommende dronning, 21-årige prinsesse Ingrid Alexandra, er nu tæt på at have aftjent sin frivilligt forlængede værnepligt.
De seneste dage har hun sammen med sin ingeniørbataljon deltaget i en stor øvelse, Joint Viking' i det nordlige Norge, og her fik hun mandag fornemt besøg.
Dukkede op i kampuniform
Hendes far, kronprins Haakon, dukkede nemlig op på slagmarken i fuld kampuniform.
Det afslører kongehuset i et opslag på Instagram.
Her fremgår det blandt andet, at kronpinsen blev briefet af sin datter om ingeniørtroppernes rolle i øvelsen og om hendes eget job som skytte på en kampvogn.

Færdig til april
Prinsesse Ingrid Alexandra startede aftjeningen af sin værnepligt i januar sidste år.
I første omgang var det planen, at tjenesten skulle stå på i et år, men i september meddelte kongehuset så, at hun havde valgt at forlænge sit ophold i militæret frem til april i år.
Se kongehusets Instagram-opslag, der indeholder en lille billedserie fra det kongelige møde på slagmarken, her under.