Prinsesse Marie hylder sin afdøde svigerfar
Det husker hun især Prins Joachims far for
Som protektor for Copenhagen Cooking Festival i Kødbyen bød Prinsesse Marie fredag velkommen til 20-års jubilæet, og mindedes samtidig sin svigerfar, Prins Henrik, der døde i 2018.
De største glæder
- Som min svigerfar Prins Henrik sagde: Gode madvarer er en af de største glæder, man kan få, lød det fra Prins Joachims 48-årige hustru, der har madspild som en af sine mærkesager.
Kampen mod madspild
- Hvert år går store mængder mad til spilde, hvilket er både en økonomisk, etisk og miljømæssig udfordring, tilføjede hun.
Respekt for mad
Prinsesse Marie åbnede festivalen, og kom også ind på børns forhold til fødevarer.
- Det er vigtigt at lære vores børn at have respekt for mad, så de kan blive gode ambassadører for en bæredygtig fremtid. Vi skal vise dem vejen i køkkenet og lære dem de gode retter uden madspild, fortsatte hun.
Den kongelige repræsentant åbnede festivalen ved snoreklipning, og gik herefter en tur rundt i teltene, hvor hun blandt andet deltog i pizza-bagning, og skar for af en lækkert udseende kæmpekage.