Prinsesse vil være skønhedsdronning

Kong Carl Gustaf og dronning Silvias yngste datter, Madeleine, lancerer nu sin egen hudplejeserie 

Offentliggjort Sidst opdateret

Prinsesse Madeleine af Sverige har slået sig sammen med hudplejevirksomheden Weleda, og sammen lancerer de til sommer en stribe hudplejeprodukter under navnet MinLen.

Det afslører den svenske prinsesse i et opslag på sin officielle Instagram-profil.

Et privat initiativ

- Da dette er et privat initiativ, vil jeg bruge mit navn Madeleine Bernadotte i mit arbejde med MinLen, oplyser prinsessen.

Bernadotte er et slægtsnavn tilhørende det svenske kongehus.

Også forfatter

Prinsesse Madeleine har også skrevet børnebogen "Stella og hemmeligheden" under navnet Madeleine Bernadotte.

Prinsessen er nummer ni i den svenske tronarvefølge.

Prinsesse Madeleine er den niende i rækken til den svenske trone, som bestrides af hendes far, kong Carl Gustaf. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS