Prinsessen siger farvel til sin gudfar

Kongehuset bekræfter deltagelse i begravelse 

Offentliggjort

I sidste uge kom den sørgelige meddelelse om, at prins Andreas af Sachsen-Coburg-Gotha pludselig og uventet var gået bort 82 år gammel.

Nu bekræfter det svenske kongehus overfor Svensk Damtidning, at det bliver med deltagelse af medlemmer fra den kongelige familie, når prinsen bliver stedt til hvile i Tysland.

Havde nære relationer

– Kongen og dronningen planlægger at deltage sammen med prinsesse Madeleine og kongens søster prinsesse Christina, siger hoffets informationschef Margareta Thorgren til det svenske medie. 

Prins Andreas var slægtning til den svenske konge, og havde nære relationer til den kongelige familie.

Gudfar til Madeleine

Han var gudfar til prinsesse Madeleine og også blandt gæsterne, da prinsessen blev gift med Chris O'Neill i 2013.

Pris Andreas var indtil sin død overhoved for kong Carl Gustafs tyske familie, fyrstehuset Saxe-Coburg og Gotha.

Kongens mor, prinsesse Sibylla, var datter af hertug Karl Edvard af Coburg og blev født på fyrstefamiliens hovedsæde, Callenberg Slot.

Prinsesse Madeleine

 

  

Powered by Labrador CMS