Mary ramte forsiden
Nu får australierne også mulighed for at kigge indenfor hos Frederik og Mary
Tilbage i efteråret bragte Bo Bedre en artikel, hvor magasinets læsere blev inviteret med indenfor i en tidligere værkstedsbygning ved kancellihuset på Fredensborg Slot, som Frederik og Mary har fået renoveret og lavet om til et cirkulært anneks.
I artiklen fortæller dronningen blandt andet om, hvordan renoveringen har haft udgangspunkt i genbrug og genanvendelse, og at både hun selv og Frederik har været dybt involveret i den.
Blev begejstret
Nu er historien så landet i årets første udgave af magasinet Vogue Living Australia.
Endda med dronning Mary, der jo har australske rødder, på forsiden.
"Da Erik Rimmer, chefredaktør på Bo Bedre, Danmarks største indretningsmagasin, kontaktede mig direkte med den utrolige historie om regentparrets banebrydende renovering blev jeg begejstret, skriver Vogue Living Australias redaktør i et nyhedsbrev.
Viser forsiden
Vogue Living Australia har også delt et opslag på Instagram, hvor magasinet gør opmærksom på artiklen, og afslører lidt af indholdet i den.
Og hvor man ser, hvordan Mary pryder forsiden.
Se opslaget her under.
LÆS OGSÅ: