Ramt af stor sorg: Dødsfald i familien
Kong Carls Gustafs fætter, tyske prins Andreas, har mistet sin hustru gennem 52 år
Den svenske kongefamilie er i dyb sorg.
Lørdag, samme dag som prins Daniels 50-års fødselsdag blev fejret på slottet i Stockholm, modtog kong Carl Gustaf beskeden om, at hans fætter, prins Andreas, har mistet sin hustru, prinsesse Carin.
Det skriver Svensk Damtidning.
Gudfar til prinsesse Madeleine
Prinsessen, der i mange år havde kæmpet mod sclerose, blev 77 år gammel.
Prins Andreas er overhoved for kong Carl Gustafs tyske familie, der udspringer af fyrstehuset Sachsen-Coburg und Gotha.
Han er gudfar til prinsesse Madeleine - og kronprinsesse Victoria er samtidig gudmor til hans 9-årige barnebarn prinsesse Katharina.
Var gift i 52 år
Prins Andreas og prinsesse Carin nåede at være gift i 52 år.
Sammen har de børnene prinsesse Stephanie på 51 år, prins Hubertus på 48 samt prins Alexander Philip, der er 46 år gammel.