Retter alvorlige anklager mod Charlene
Tidligere ansat beskylder Monacos fyrstepar for at benytte ulovlig arbejdskraft
Claude Palmero, der er tidligere har været revisor for fyrst Albert og fyrstinde Charlene, og som sidste år blev fyret efter beskyldninger om underslæb, retter nu nogle alvorlige anklager mod parret.
Det skriver Se og Hør på baggrund af en artikel i Le Monde.
Ulovlig arbejdskraft
Claude Palmero anklager fyrsteparret for at benytte ulovlig arbejdskraft og udstiller fyrstinde Charlenes store overforbrug.
Han hævder, at en filippinsk ansat arbejdede ulovligt for fyrsteparret i flere år og desuden, at parrets barnepige kom til landet på et falskt pas.
Et massivt overforbrug
Claude Palmero påstår ydermere, at fyrstinde Charlene har haft et massivt overforbrug.
At hun har spenderet 15 millioner euro på otte år, det svarer til cirka 112 millioner danske kroner, hvilket angiveligt er dobbelt så meget som hendes rådighedsbeløb.
Se og Hør skriver også, at fyrst Albert over for Daily Mail har afvist anklagerne og kritiseret Palmeros mangel på respekt for familien og fyrstedømmet.