Sådan bliver Carl Gustaf fejret

Folket er inviteret med til kongehus fødselsdag

Offentliggjort

I dag fylder svenske kong Carl Gustaf 79 år og som der er tradition for, fejrer kongen dele af dagen sammen med svenskerne på slotpladsen i Stockholm.

Med musik samt et særligt tilbud til børnene.

Kanonsalut fra Skeppsholmen

Den officielle del indledes klokken 12 med en 21 skuds kanonsalut fra Skeppsholmen inden fødselaren kommer ud på den ydre slotsplads, hvor både Livgardens og Hærens Musikkorps spiller. 

Og hvor alle de børn, der har lyst, kan overrække blomster til kongen.

Der venter et særligt syn

Senere vil Carl Gustaf så sammen med den øvrige kongefamilie træde ud på balkonen på kongeslottet, og her venter der et helt særligt syn, skriver Svensk Damtidning.

Ifølge det svenske medie vil prins Carl Philip og prinsesse Sofia nemlig være ledsaget af alle deres fire børn og giver således debut i det offentlige rum til deres datter prinsesse Ines, som kom til verden den 7. februar.  

Sveriges kong Carl Gustaf kan i dag fejre 79-års fødselsdag

  

Powered by Labrador CMS