Sådan har vi aldrig set prinsessen før
Ingrid Alexandra stillede op i gallauniform og viste sin respekt for folket med hunør
Da den norske kronprinsfamilien her til morgen trådte ud på trappen op til hjemmet i Skaugum i anledning af Norges nationaldag, var det med prinsesse Ingrid Alexandra i en 'bunad' - en nationaldragt - hun aldrig tidligere har vist sig i.
Og da kun så senere på formiddagen viste sig på balkonen på slottet i Oslo sammen med sine forældre og kongeparret, overraskede hun endnu engang.
Nøjagtig som sin farfar
For prinsessen, der lige nu er i gang med at aftjene sin værnepligt, havde nemlig skiftet til militær gallauniform - og gjorde hunør for folket.
Dermed træder hun ifølge Dagbladet i sin farfar, kong Haralds fodspor.
For han trak nemlig også altid i uniform den 17. maj, da han som ung gjorde tjeneste ved militæret.
Brud på uniformsreglementet
En anden lille detalje var, at prinsessen på grund af det strålende solskin, der hersker i den norske hovedstad i dag, på et tidspunkt følte sig nødsaget til at finde sine solbriller frem.
Og det er ifølge VG et brud på uniformsreglementet.
Mediet har dog fået bekræftet fra hoffet, at prinsessen ikke gjorde noget forket.
Hun havde nemlig på forhånd ansøgt om og fået tilladelse til at omgås reglerne.