Sådan har vi ikke set kronprinsessen før
Leonor var chauffør på kongelig 'tøsetur' til Palma
Mens kong Felipe først på ugen fortsat var i Paris i forbindelse med OL, så hyggede dronning Letizia sig sammen med parrets to døtre samt sin svigermor, dronning Sofia, på Mallorca.
De fire royale kvinder var for eksempel på 'tøsetur' i Palma, hvor de blandt andet gik tur - og shoppede - i den gamle bydel.
I en helt ny rolle
Og det var med 18-årige kronprinsesse Leonor i en rolle, hun ikke tidligere er blevet set i.
Det var nemlig hende, der kørte bilen fra den kongelige sommerresidens Marivent Palace ind til centrum af Palma - og siden på en sightseeing rundt i byen.
Det skriver blandt andet Hello Magazine.
Var ved at lære det
Tilbage i februar skrev det spanske medie HOLA, at kronprinsessen i forbindelse med sin militære uddannelse var i gang med at lære at køre bil.
Nu er kørekortet så åbenlyst kommet i hus.


